Nyt CrossFit Center i Aalborg tilbyder gratis træning for børn og voksne

Kom og prøv CrossFit gratis i to uger fra 3-17. juni - der er hold for alle aldre og fitnessniveauer

Press Release (ePRNews.com) - AALBORG, Denmark - May 29, 2017 - Vi inviterer til to ugers gratis træning hos CrossFit Dannebrog, da vi holder soft opening fra 3. juni – 17. juni 2017.
Gælder ALLE hold: CrossFit WOD, CrossFit Cardio, TEAM & Hero Wod, CrossFit Moms for gravide og nybagte mødre, Vægtløftning og CrossFit Junior for børn i alderen 8-14 år samt træning på egen hånd i Open Gym.

CrossFit Dannebrog er et familiedrevet CrossFit center beliggende ved City Syd / Aalborg Storcenter i Aalborg.

Konceptet er simpelt; det bedst mulige udstyr samlet under ét kæmpe tag med plads til alle; både ambitiøse unge, hverdagens motionister, børn, voksne, pensionister, seriøse atleter og alle andre!

Hvad er CrossFit?
CrossFit er for alle uanset køn, alder og fitness niveau. Der arbejdes i træningen med at forbedre egne resultater ved målbare, observerbare og gentagne øvelser over tid. Det specielle er at man ikke kun bliver trænet i én sportsgren, men en kombination af mange og derfor opnår en mere omfattende fysisk sundhed og styrke.

CrossFit er konstant varierende funktionelle øvelser som udøves ved høj intensitet. Alle CrossFit træninger er baseret på funktionelle bevægelsesmønstre, som ses i øvelser fra gymnastik, vægtløftning, løb, roning og meget mere. Øvelserne tager udgangspunkt i fundamentale bevægelser som bruges i hverdagen gennem hele livet. Den varierede træningsform og høje intensitet giver rigtig gode resultater og træningen forbliver spændende. Forbedringerne kan målbart følges i form at forbedrede tider på forskellige øvelser eller som øget styrke og udholdenhed hvor man fx kan løfte mere vægt eller løbe længere.

Sammenholdet og holdånden opstår spontant når mennesker mødes og træner sammen på en sjov og udfordrende måde. Denne følelse af at være en del af hold gør at CrossFit er super effektivt da man giver den hvad man har – fremfor at give op.

Alle medlemmer hos CrossFit Dannebrog kan gratis benytte et program hvor man kan indtaste sine træningsresultater så det bliver let at se forbedringerne hvilket er stærkt motiverende!

CrossFit WOD
CrossFit WOD (workout of the day) er dagens træningsprogram, som er sammensat af forskellige funktionelle øvelser. Træningen udfordrer de stærkeste atleter i verden men er samtidig også for vores bedsteforældre – træningen er den samme bare i forskellige sværhedsgrader. Programmet er designet til at være universalt, da man kan modificere samtlige øvelser både på vægt og intensitet, så de passer til ethvert individ uanset erfaring.

CrossFit-Cardio
Programmet er designet til at skabe øget forbrænding og bedre kondition. Der benyttes forskellige simple øvelser fra CrossFit med forskelligt udstyr som kettlebells, vægte, sjippetov, romaskiner mv. som kombineres med flere øvelser med egen kropsvægt. Til forskel fra den almindelige WOD er der fokus på lavere vægtbelastning men flere gentagelser som får din puls op og styrker udholdenhed.

Fundamentals (mobility og opstart)
Programmet fokuserer på teknik og mobilitetsøvelser, hvilket er gavnligt for alle uanset erfaring indenfor CrossFit. Nye medlemmer introduceres til basisøvelserne mens de erfarne forbedrer mobilitet og teknik.
Der findes fem forskellige Fundamentals hold, som hver især beskæftiger sig med forskellige øvelser. Når du har været igennem alle fem hold er du godt rustet til at deltage i de almindelige WODs på CrossFit holdene.

KettleBell
Kettlebell holdet er opbygget med forskellige øvelser med kettlebell, både de klassiske øvelser men også mere specifikke.  Øvelserne gennemgås og teknikken finpudses inden der trænes effektivt med høj intensitet og tungere vægte. Alle bliver udfordret og får sved på panden med dette éne simple træningsredskab.

Vægtløftning (VL)
Fra begynder til øvet! Få finpudset din vægtløftningsteknik og arbejd med at forbedre øvelser som bla. squat, dødløft, pres og olympiske løft. Få forbedret din teknik og slå dine egne personlige rekorder!

CrossFit Junior
Børneholdet er designet til at alle børn i alderen 8-14 år kan være med uanset tidligere erfaringer og fysisk niveau. Der er fokus på både leg og læring gennem forskellige funktionelle øvelser fra CrossFit som modificeres specielt til børnene og deres voksende knogler.  Øvelserne indeholder en sjov, sikker og motiverende kombination af forskellige sportsgrene, gymnastik, styrkeøvelser og konditionstræning.

Formålet er at børnene skal have det sjovt og samtidig udfordres motorisk og fysisk så de kan blive trætte “på den gode måde” samtidig med at de får et godt sammenhold på holdet.

CrossFit Moms (gravide- og efterfødselstræning)
Holdet er tilpasset gravide og nybagte mødre og det er muligt at tage baby med til træning. Det er lige meget om det er fire uger eller måneder siden du har født, det eneste krav er at du selv føler dig klar og lægen har sagt okay til en let opstart

Book hold eller læs mere på http://www.crossfitdannebrog.dk

Source : CrossFit Dannebrog ApS
SHARE :  
Business Info :
CrossFit Dannebrog ApS

You may also like this  

Login

Or using ePRNews Account

Don't have an account ? Sign Up

Register New Account

Or form here

Already have an account ? Login

Reset Password

Already have an account ? Login

DISCLAIMER

If you have any concerns regarding this press release, please contact the Author / Media Contact / Business of this press release. ePRNews is not resposible for the accuracy of the news posted and do not endorse, support any product/ services/ business mentioned and hereby disclaims any content contained in this press release.